Custom Peli Storm kuffert til Atomos Sumo fra Linde+Larsen

Filmplus-Atomos-Sumo-Case-Linde-Larsen_15

Jeg er vild med kufferter og tasker!

I januar 2019 fik jeg lavet en kuffert til min Atomos Sumo 19″ skærm/recorder hos Linde+Larsen i Søborg. Det har vist sig at være en rigtig god ide. Nu er den nem at have med inkl. alt tilbehør som batterier, kabler og andre dimser. Jeg kan smide den i bilen uden bekymringer. Den ligger sikkert og tryg i sin “skumseng” og kan ikke gå i stykker.

Jeg tog ud til Linde+Larsen og tog en snak med dem om en speciallavet kuffert. Valget faldt på en Peli Storm case IM2720 som er vandtæt, støvtæt, stødsikker og certificeret efter militær standarder. IM2720 har livstidsgaranti.

Da IM2720 var valgt, satte jeg mig ned sammen med deres designer og sammen designede vi kuffertns indretning. Han stillede en masse spørgsmål, målte og tastede, målte og tastede. På skærmen begyndte der at dukke et design op. Der er plads til 4 batterier i bunden (jeg bruger Maxoak fra Amazon). I midten er der et rum med låg til diverse kabler og strømforsyningen. I siderne er der også plads til SSD-harddiske i de specielle Atomos Master Caddy.

Da vi var færdige hentede jeg kaffe mens desigeren arbejdede videre i sit CAD-program og lavede skæreformen til den store skæremaskine. Da jeg havde drukket kaffen færdig, sendte han opgaven ind til skæremaskinen som står i rummet ved siden af. Maskinen skærer i skummet med vand som sprjtes ud af dyser med et tryk på 5000 bar. Det er virkeligt vildt at se… eller næsten se, for det er så fint at man kun kan se denfine fine skærestreg vandet efterlader.

Det var ret fedt at lægge Atomos Sumo’en og alt tilbehøret ned i de dertil indrettede slots i kufferten. Det er helt sikkert ikke den sidste kuffer jeg får lavet hos Linde+Larsen.

Mere om kufferten efter billederne…

 

Lidt om Peli Storm case IM2720

Kufferten er designet til at kunne modstå selv den hårdeste transport og de mest barske miljøer. Den er produceret med et press & pull låse system og er monteret med et soft grip håndtag som sikrer en solid låsning og behagelig håndtering af transportkufferten.

– Peli Storm™ press & pull låse sikrer kassen er solidt låst under transport
– Er monteret med automatisk ventil, der automatisk justerer lufttrykket i kufferten.
– Blødt håndtag, giver en behagelig håndtering.

Peli Storm serien er velegnet til montering af skumindretning, udgående stik og elektronik. Hvis du har følsomt og dyrt udstyr, der skal transporteres, kan du med fordel vælge denne type kuffert.

Hvis du er interesseret i en kuffert magen til, eller måske en til noget af dit andet grej, så tag fat i Line+Larsen på deres hjemmeside her. De laver alt muligt derude i Søborg. Herunder ser du lidt af det…